Friday, May 18, 2007

Hvor stolt er man så !!!

Var inde for at lege med "Spell with FlickR" . Skæg feature. Men så kom udfordringen - jeg ville have billederne, der gav ordet "Saras blog" over og vist i denne blog. Hvordan gør man så liiiiige det? Fandt i første omgang ud af, at jeg kunne hive det over som html kode, sige Add a page element, og så vælge den type, der gav mulighed for at implementere html kode. Det gik i og for sig fint, bortset fra, at Saras blog billederne ikke kunne være på én linie, så de delte sig over to linier efter "b'et". Det så jo dumt ud, at der stod "Sarasb" på en line og "log" på en anden. Så der skulle jo et linieskift til - og jeg kan ikke html. Men jeg fandt ud af det !!! Fandt den lille stump html kode, der angiver linieskift - og fandt ud af, hvor koden, der angav de enkelte billeder sluttede. Fik koden sat ind - og vupti: Ordet delte sig pænt i to, som I kan se nederst i bloggen her. Hold op, hvor er jeg stolt af mig selv.

No comments: